August 29th, 2012
Fem kommuner bruger Kommune-TV
Lyngby-Taarbæk kommune var den første kommune, der sprang ud i Kommune-TV’s LIVE streaminger af byrådsmøderne. Siden har Odsherred, Silkeborg, Holbæk, og Kalundborg kommuner også transmitteret deres byrådsmøder via Kommune-TV.
De har alle valgt Kommune-TV’s unikke løsning, fordi de via web- og mobiltransmitteringen kan se alle borgere i øjnene på samme tid. En af de tilfredse borgmestre er Holbæks borgmester, Søren Kjærgaard.
Til Nordvestnyt.dk udtaler han: “Med webtransmissionen får vi god mulighed for at komme ud til flere borge og måske engagere flere i byrådsmøderne.”
Henrik Bomholt, der var servicechef i Lyngby-Taabæk kommune, var også begejstret for løsningen. Han sagde: ”Udgangspunktet for vores valgt var et politisk ønske om at give borgerne større indsigt og medleven i kommunalbestyrelsens arbejde. Det har vi fået med Kommune-TV’s løsning. Nu er vores seertal stigende, og jeg råder derfor andre kommuner til at hoppe ud i det. Borgerne skal nok tage det til sig.”
Direktør i Kommune-TV, Jakob Hyldahl, fornemmer, at mange andre kommuner godt kunne tænke sig at synliggøre kommunalbestyrelsens arbejde: ”Men jeg tror, det tekniske aspekt afholder mange fra at hoppe ud i det. Men i modsætning til andre systemer er Kommune-TV en ”full serviceløsning.” Så ingen af kommunens ansatte behøver at røre en finger. Kommune-TV sørger for det hele,” siger han.
Sådan fungerer det
Efter at indgå en aftale med Kommune-TV, monterer Kommune-TV 2-3 kameraer i byrådssalen. Disse kameraer kan fjernstyres, og kommunen skal derfor ikke tænke på teknikken. Kommune-TV styrer transmitteringen af møderne, så både borgere, medarbejdere, journalister og andre interesserede kan følge direkte med fra deres computer eller mobil. De kan også springe frem til det punkt i mødet, som interesserer dem mest.